Kontakt DNTM på tegnsprog
Den Nationale Tolkemyndighed igangsætter et pilotprojekt, der skal afdække behovet for kontakt på tegnsprog samt afprøve en hensigtsmæssig løsning for denne kommunikationsform. Pilotprojektet gennemføres i perioden 15. september 2026 til 31. januar 2027. I projektperioden vil det være muligt at kontakte DNTM på dansk tegnsprog via WhatsApp på følgende telefonnumre:
Charlotte Dohm: 41932424
Henriette Bisgaard Andreasen: 41730863
Sådan fungerer ordningen
Hvis du ønsker at kontakte DNTM på tegnsprog, er der følgende muligheder:
• Forsøg at ringe op direkte på WhatsApp inden for almindelig kontortid. Opkaldet vil blive besvaret, hvis det er muligt.
• Skriv / tegn en besked om at du ønsker at blive ringet op, så aftaler vi et tidspunkt
• Send en videobesked med dit spørgsmål til et af de ovenstående WhatsApp-numre. DNTM behandler herefter henvendelsen og vender tilbage med en videobesked med svar hurtigst muligt.
Hvad kan du kontakte DNTM om?
Du kan for eksempel kontakte DNTM på tegnsprog om:
• Anvendelse af tolkeportalen
• Spørgsmål til reglerne for tilkendelse af tegnsprogstolk via DNTM
• Vejledning om klagemuligheder i forhold til afgørelser om tolkning fra DNTM
• Vejledning om klagemuligheder i forhold til kvalitet af tolkning via DNTM
Vejledning til brug af WhatsApp
Læs mere om hvordan WhatsApp anvendes til videoopkald og videobeskeder ved at hente PDF-filen:
Brugervejledning til WhatsApp
For at kunne ansøge om tolkebistand via DNTM, skal du fortsat være oprettet som bruger på tolkeportalen. Du kan finde formularen til ansøgning om optagelse i brugerregistret her:
Tolkebruger hos DNTM
Af hensyn til datasikkerhed anbefaler vi fortsat, at alle henvendelser om nye ansøgninger eller igangværende sager sker via formularen på tolkeportalen eller via sikker mail. Læs mere om sikker mail via Digital Post og find kontaktformularen ved at klikke på linksene herunder:
Kontaktoplysninger