Socialstyrelsens Logo hvidt

 

DNTM trans rd tolke og krone

 

 VELKOMMEN

 

 

 

 

Tolkebruger


  • Tolkebruger hos DNTM - 2018
    For at søge om tolk hos DNTM, skal du være registreret i vores database. Kontakt os på: Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it. Tlf: 7463 3686 Sms: 2591 8888 Oplys: Cpr-nr. og navn Hørehandicap Tolketype Hvordan vi kommer i kontakt med dig: Mail eller sms Du kan søge om tolk til sociale aktiviteter, der ikke dækkes af anden myndighed. Se, hvad du kan få tolk til i aktivitetslisten. Der bevilges tidsubegrænset tolkning til de fleste aktiviteter. Herudover er der puljer, og lidt skal du bruge din timebank til. Se mere om tidsubegrænset tolkning, puljer og timebank her på vores hjemmeside. Er du i tvivl om, hvem der skal betale din tolkning, kan du kontakte os. Send din ansøgning i god tid før din tolkning.



    Hent aktivitetsliste her: Aktivitetsliste

    Søg om tolk blanket her: KLIK HER
  • Fjerntolkning
    DNTM´s fjerntolkeservice
    Småtegn Aps er DNTM´s nye fjerntolkeleverandør fra d. 1. september og to år frem. Det glæder os at Småtegn ApS har ønsket at fortsætte det gode arbejde til gavn for brugere og myndigheder. Småtegn ApS har stor erfaring med fjerntolkning. DNTM har oplevet en stor og positiv interesse blandt nuværende og udefrakommende leverandøre i forhold til, at påtage sig opgaven med Fjerntolkning. I alt fire leverandører har budt på fjerntolkning; alle i høj kvalitet og til stærke og konkurrencedygtige priser. DNTM vil gerne takke de pågældende leverandører for den interesse de har udvist. DNTM skal efter EU reglerne lave udbud. Det vi har udvalgt efter i udbuddet har været den ugentlige åbningstid, prisen og tolkefirmaets kontrol med kvaliteten af fjerntolkning. DNTM har især haft fokus på, at det skal være rentabelt at være vores fjerntolkeleverandør. Vi har derfor valgt at der skal være én leverandør, som driver vores fjerntolketjeneste. Dette giver incitamentet til at udvikle fjerntolkeområdet. Småtegn Aps benytter erfarne fjerntolke. Kvaliteten er ved fjerntolkning en meget vigtig parameter, både i forhold til brugerne, men i lige så høj grad i forhold til tolkenes arbejdssituation. Småtegn Aps har et internt oplæringsprogram før en tolk må begynde at fjerntolke. Den nye aftale øger åbningstiden til hele 58 timer ugentligt – og herudover er det faktisk også muligt at booke fjerntolken til andre tidspunkter. I aftalen med Småtegn Aps ligger også, at der skal udvikles et køsystem, så tolkene ved præcist, hvornår der er mange der ønsker fjerntolk og dermed give mulighed for at åbne flere linjer. Som en ekstra service vil Småtegn Aps vil i den kommende tid besøge døveforeninger rundt i landet og fortælle om, hvordan man kan benytte fjerntolken. For at andre firmaer kan få del i erfaringerne fra vores fjerntolketjeneste, afholder Småtegn Aps hvert år en temadag for alle interesserede tolke – netop med fokus på tolkenes arbejdsforhold under fjerntolkning. DNTM´s Fjerntolkeservice er et ekstra tilbud til vores døve brugere idet de her får mulighed for at vælge fjerntolkning frem for fysisk tolkning til samtaler, hvor DNTM har ansvaret for at bevillige tolk. Det kan være til læge, tandlæge, møde med håndværker, samtale med personale i butikker osv. Vælger døve at bruge fjerntolk, bliver der ikke trukket i timebanken, selvom det er timebanksaktivitet. Hermed er fjerntolkning et fleksibelt tilbud som mange brugere hurtigt og enkelt kan benytte sig af, og det giver døve mulighed for større spontanitet og fleksibilitet i brugen af tegnsprogstolk. DNTM ved, at mange døve gerne vil bruge fjerntolken til at kontakte andre myndigheder. Selvom det er sektoransvar og dermed ikke DNTM der skal sørge for tolken, prøver DNTM ihærdigt at løse de problemer der nemt opstår, når døve kontakter andre myndigheder. Med den nye rammeaftale tror vi at vi har nået et stort skridt i den rigtige retning.



    Åbningstider fjerntolk:
    Mandag - torsdag kl. 8:00 - 20:00
    Fredag kl. 8:00 - 18:00
    Book: enten direkte i Tolkeportalen, eller på https://www.timecenter.dk/smategnaps/

  • Liste over leverandører
    Liste over leverandører I linket er der en liste over de tolkefirmaer du må bruge. Listen er delt op efter regioner og tegnsprogstolk/skrivetolk. Nogle af firmaerne har et akutnummer, hvor man kan ringe til tolken om aftenen og natten.



    Liste over tolkefirmaer 2018-2019

    skrivemand

  • Tolkeportalen
    Tolkeportalen Tolkeportalen er DNTMs elektroniske portal på internettet. Her kan du søge om tolkning og se alle de oplysninger, DNTM har om dig og dine tolkninger. Du kan nemt logge ind på portalen enten med din NEM ID eller med et kodeord du kan få hos DNTM. Når du er logget ind, kan du på ”MIN SIDE” se de oplysninger DNTM har om dig. Husk at ændre, hvis du får nyt SMS nr. eller mailadresse. Du kan også ændre på farverne på tekst og baggrund. Du kan søge om tolk ved at klikke på ”ANSØG OM TOLK” og udfylde boksene undervejs. Der er 4 trin i ansøgningen: Trin 1: Skriv, hvilken aktivitet du skal til. Klik herefter på ”Næste” Trin 2: Skriv, hvor og hvornår du skal bruge tolk (adresse og tidspunkt). Klik herefter på ”Næste” Trin 3: Vælg tolkefirma. Hvis du ikke vælger et tolkefirma, finder Tolkeportalen automatisk en tolk til dig. Klik herefter på ”Næste”. Trin 4: Her kan du fravælge, at andre kan komme med til aktiviteten i en gruppetolkning. Klik på ”Send ansøgning”, og din ansøgning sendes til DNTM. På skærmen står nu, at din ansøgning er gemt og modtaget hos DNTM. Du kan se en videovejledning i, hvordan du bruger Tolkeportalen. Klik på ”Video vejledning til Tolkeportalen”

  • Her kan du se vejledningi, hvordan du bruger Tolkeportalen.
    Vejledning i Tolkeportalen til DNTM opgaver



    Vejledning i Tolkeportal, Jobcenter

    Videomanual i Tolkeportalen til jobcentertolkning
    Hvordan anvendes Tolkeportalen, når kommunens jobcenter bruger Tolkeportalen.

  

 


 

 

  

 

Hvad kan jeg få tolk til?

  • Tidsubegrænset tolkning
    Tidsubegrænset tolkning Loven siger, at der gives tidsubegrænset tolkning til aktiviteter, som er nødvendige for, at personer med hørehandicap kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere. Socialministeriet har lavet en bekendtgørelse med de aktiviteter, man kan få tidsubegrænset tolkning til. Tidsubegrænset tolkning er fx lægebesøg, samtaler med fagforening, bank eller advokat, kirkelige handlinger, møder i handicaporganisationer osv. Du kan se bekendtgørelsen, klik på ”bilag1” i venstre side.

  • Timebank 2018
    Timebank Timebanken er på 7 timer for døve og hørehæmmede og 20 timer for døvblinde. Timerne gives 1 gang årligt den 1. januar. Ønsker du tolk til aktiviteter som ikke er tidsubegrænset eller en puljeaktivitet, kan du bruge din timebank. Timebankstolkning kan fx være foredrag, museumsbesøg, køb i butik, mv. Er I flere som bestiller tolk, til samme aktivitet og kan bruge samme tolk, så bliver det gruppetolkning. Når I deler tolkning, så deler i også timer. Eksempel: Du og en ven vil se en udstilling. I skal bruge tolk i 4 timer og i bruger hver 2 timer fra jeres timebank. Timebanken er personlig. Du kan ikke give din timebank til andre. Du kan ikke få tilført ekstra timer til timebanken.

     
  • Hvad er puljer?
    Hvad er puljer? Puljerne hedder også bevillingsbegrænset tolkning. Det er aktiviteter, der ellers ville være tolkning fra timebanken, men nu bevilges som om det var tidsubegrænset tolkning. I hver pulje er der kun er et bestemt beløb om året. Hvis pengene bliver brugt, kan man ikke få tolkning fra puljen resten af året. Du kan se alle puljeaktiviteter: klik på ”puljer” i venstre side.

     
  • Gruppetolkning
    Gruppetolkning Søger du om tolk til en aktivitet, andre også har søgt om tolkning til, kommer du med i en gruppetolkning, hvis I bruger samme slags tolkning. Dvs. når I er flere, deler i tolkningen, og er det timebankstolkning, deler I også timerne. Eksempel: Du og en ven vil se en udstilling. I skal bruge tolk i 4 timer fra timebanken. Når I er to, er det en gruppetolkning, og I bruger 2 timer fra timebanken hver.

     
     
  • Akut tolkning
    Akut tolkning Du kan ikke få tolkning uden bevilling fra DNTM. Men sker der noget akut, kan du få tolkning i 4 tilfælde, selv om vi har lukket og ikke kan give dig en bevilling: 1. Akut konsultation hos læge eller lægevagt 2. Akut henvendelse på vagtapotek vedr. lægeordineret medicin 3. Akut samtale med psykolog (efter henvisning fra læge/lægevagt) 4. Akut samtale med bedemand ved død i nærmeste familie

     
     
  • Tegnsprogskursus til kolleger
    Tegnsprogskursus til kolleger Er du lønmodtager, kan du og dine kolleger få et kursus i tegnsprog, så I kan snakke sammen. Kurset laves, så det passer præcis til din arbejdsplads. Der bevilges 15 timers undervisning, som din arbejdsplads og tolken planlægger sammen. Normalt undervises 2-3 timer over 4-5 gange. Din arbejdsplads skal selv have lokaler til undervisningen. Kurset målrettes den virksomhed, du er ansat i. Hvis du arbejder i fx et køkken, vil fagudtryk omkring madvarer og tilberedning af mad være en del af kurset. Er du tømrer, vil der være fagudtryk omkring byggematerialer og værktøj. Alle kurser indeholder også smalltalk. Det er sådan, kolleger lærer at benytte tegnsprog og får udvidet deres ordforråd. Ansøgning om et kursus sendes på mail til Bo Kragelund This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.. Det er din leder, som skal søge. Tolkemyndigheden skal nemlig være sikker på, at din arbejdsplads vil lægge lokaler til undervisningen, og din leder skal beslutte, om kurset må foregå i arbejdstiden eller skal være i fritiden. Normalt holdes kurset i arbejdstiden. Yderligere informationer kan fås ved Bo Kragelund.

  • DNTM´s fjerntolkeservice
    Småtegn Aps er DNTM´s nye fjerntolkeleverandør fra d. 1. september og to år frem. Det glæder os at Småtegn ApS har ønsket at fortsætte det gode arbejde til gavn for brugere og myndigheder. Småtegn ApS har stor erfaring med fjerntolkning. DNTM har oplevet en stor og positiv interesse blandt nuværende og udefrakommende leverandøre i forhold til, at påtage sig opgaven med Fjerntolkning. I alt fire leverandører har budt på fjerntolkning; alle i høj kvalitet og til stærke og konkurrencedygtige priser. DNTM vil gerne takke de pågældende leverandører for den interesse de har udvist. DNTM skal efter EU reglerne lave udbud. Det vi har udvalgt efter i udbuddet har været den ugentlige åbningstid, prisen og tolkefirmaets kontrol med kvaliteten af fjerntolkning. DNTM har især haft fokus på, at det skal være rentabelt at være vores fjerntolkeleverandør. Vi har derfor valgt at der skal være én leverandør, som driver vores fjerntolketjeneste. Dette giver incitamentet til at udvikle fjerntolkeområdet. Småtegn Aps benytter erfarne fjerntolke. Kvaliteten er ved fjerntolkning en meget vigtig parameter, både i forhold til brugerne, men i lige så høj grad i forhold til tolkenes arbejdssituation. Småtegn Aps har et internt oplæringsprogram før en tolk må begynde at fjerntolke. Den nye aftale øger åbningstiden til hele 58 timer ugentligt – og herudover er det faktisk også muligt at booke fjerntolken til andre tidspunkter. I aftalen med Småtegn Aps ligger også, at der skal udvikles et køsystem, så tolkene ved præcist, hvornår der er mange der ønsker fjerntolk og dermed give mulighed for at åbne flere linjer. Som en ekstra service vil Småtegn Aps vil i den kommende tid besøge døveforeninger rundt i landet og fortælle om, hvordan man kan benytte fjerntolken. For at andre firmaer kan få del i erfaringerne fra vores fjerntolketjeneste, afholder Småtegn Aps hvert år en temadag for alle interesserede tolke – netop med fokus på tolkenes arbejdsforhold under fjerntolkning. DNTM´s Fjerntolkeservice er et ekstra tilbud til vores døve brugere idet de her får mulighed for at vælge fjerntolkning frem for fysisk tolkning til samtaler, hvor DNTM har ansvaret for at bevillige tolk. Det kan være til læge, tandlæge, møde med håndværker, samtale med personale i butikker osv. Vælger døve at bruge fjerntolk, bliver der ikke trukket i timebanken, selvom det er timebanksaktivitet. Hermed er fjerntolkning et fleksibelt tilbud som mange brugere hurtigt og enkelt kan benytte sig af, og det giver døve mulighed for større spontanitet og fleksibilitet i brugen af tegnsprogstolk. DNTM ved, at mange døve gerne vil bruge fjerntolken til at kontakte andre myndigheder. Selvom det er sektoransvar og dermed ikke DNTM der skal sørge for tolken, prøver DNTM ihærdigt at løse de problemer der nemt opstår, når døve kontakter andre myndigheder. Med den nye rammeaftale tror vi at vi har nået et stort skridt i den rigtige retning.



    Åbningstider fjerntolk: 
    Mandag - torsdag kl. 8:00 - 20:00
    Fredag kl. 8:00 - 18:00
    Book: enten direkte i Tolkeportalen, eller på https://www.timecenter.dk/smategnaps/
  • Hvis du vil klage
    Hvis du vil klage Tolkemyndigheden afgør, om du kan få tolkning, og om tolkningen er tidsubegrænset eller skal trækkes fra din timebank. Du kan klage over Tolkemyndighedens afgørelser. Det betyder, at du kan klage, hvis vi afgør, du skal bruge timer fra timebanken i stedet for at få tidsubegrænset tolkning. Du kan også klage, hvis du får afslag på bevilling til tolk. Du sender klagen til os, og vi ser på din ansøgning igen. Hvis vi fastholder vores afgørelse, sender vi klagen til Ankestyrelsen. Du skal sende din klage til os på mail eller i et brev.

     
     

 

 

 

 


 

 

 

 

Tolkeleverandør

  •  Tolkeleverandørerne må p.t. anvende følgende tolke til tegnsprogstolkeopgaver:
    • Fra omkring 1980 fik fungerende tolke uden formelle kvalifikationer mulighed for at blive "brevduer" med kortere kurser og afsluttende prøver.
      De LF tolke, der ikke senere har gennemgået den 2-årige uddannelse eller KC-opkvalificeringskurset må tolke, såfremt de har fungeret som professionel tolk siden dengang og kan dokumentere 500 timers udført tolkning over de sidste 2 år.
    • "Brevduer", der fortsatte med at blive uddannet samtidig med, at den 2-årige tolkeuddannelse blev etableret. Brevduerne gik op til de samme prøver, som uddannelsen kom til at indeholde og har således eksamen fra handelshøjskolen.
    • Den toårige forsøgstolkeuddannelse blev udviklet og startet af KC/Handelshøjskolen efter bemyndigelse fra UVM i 1986. Egen bekendtgørelse. 
    • Den 3½ årige tolkeuddannelse, der begyndte i 1985. Bekendtgørelse 683 af 27/08/1997. 
    • Bacheloruddannelsen, tolkene vil endvidere være eksaminerede skrivetolke samt have gennemført kursus i fjerntolkning. Egen bekendtgørelse.
  •  Tolkeleverandørerne må p.t. anvende følgende tolke til skrivetolkeopgaver:

    • Skrivetolke, som har gennemgået den 1-årige MHS- og skrivetolkeuddannelse, der var godkendt af Undervisningsministeriet.
    • Tolkeuddannede tegnsprogs- og skrivetolke fra 2013 og senere.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der har gennemført UCC´s opkvalificeringskursus for ikke-uddannede skrivetolke, og som var aktive i erhvervet før 31. december 2014.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der var aktive i erhvervet før 31. december 2014, og som har været tolk minimum 100 timer årligt i 2012, 2013 og 2014 samt i de seneste tre år.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der har tolket i minimum 100 timer årligt de seneste tre år, og som har gennemført og bestået minimum tre kurser ved Københavns Professionshøjskole eller tilsvarende uddannelsesinstitution. De konkrete kurser er følgende:
    1. Tolkemodul 1 (gennemføres generelt forårssemestre) https://ucc.dk/sites/default/files/tolkemodul_1_2017-18.pdf. Modulet er på 5 ECTS og gennemføres over en forholdsvis kort tidsperiode, indeholder som godkendelseselement bl.a. en skrivetest på blindskrift 250 anslag.
    2. Professionsmodul 3 (gennemføres efterårssemestre) https://ucc.dk/sites/default/files/professionsmodul_3_2017-18.pdf. Modulet er på 10 ECTS point.
    3. Kompetencemålsprøven i skrivetolkning (Afvikles generelt i december måned) https://ucc.dk/sites/default/files/studieordning_pb-tot_justeret_juni_2017_aargang_2016_og_senere.pdf se pkt 8.9.4)
  • Hvad er en døv tegnsprogstolk?
    Døve tegnsprogstolke er døve med en særlig uddannelsesmæssig baggrund, som kan varetage tolkning til døve, der har særlige sproglige eller kommunikative behov, og som derfor har behov for den helt særlige støtte i kommunikationen, en døv tegnsprogstolk kan yde.
    Døve tegnsprogstolke er inden for tegnsprogstolkeverdenen eksperter i dansk tegnsprog, da de har livslang erfaring i anvendelse af dansk tegnsprog som modersmål. Derfor har de særligt gode forudsætninger for at aflæse døve med vanskeligt aflæseligt tegnsprog og tolke til brugere, som har vanskeligt ved at aflæse andres tegnsprog.

    Vanskelighederne kan eksempelvis skyldes, at den døve har andre handicap end døvhed, eller at personen måske er udlænding og ikke mestrer på tilstrækkeligt højt niveau til at kunne anvende en hørende tegnsprogstolk.

    Døve tegnsprogstolke har typisk kendskab til en bred vifte af andre tegnsprog, mest udbredt er ASL, der er det amerikanske tegnsprog (American Sign Language) og Internationale Tegn.

    Sådan som tegnsprogstolkeuddannelsen er opbygget i Danmark i dag, er det ikke muligt for døve at gennemføre den og blive eksamineret af UCC. I et projekt støttet af Socialministeriet har DDL i stedet gennemført en række kursusmoduler, hvor teori og praksis om tolkning for døve af døve er gennemgået samtidig med en række øvelsesmoduler og praktiske opgaver. I kursusmodulerne har man skelet til det pensum, der gennemgås for hørende tegnsprogstolke på UCC, men som nævnt ikke med eksamination af UCC.

    Resultatet er, at 12 døve har gennemført forløbet. På baggrund af kursusgennemførelsen kan disse 12 kursister anvendes som døve tegnsprogstolke, da det vurderes, at niveauet for tolkningerne er på et sådant højt niveau, at Tolkemyndigheden selv vil gøre brug af disse tolke til særlige tolkesituationer.

    Hvem er målgruppe for at benytte døv tegnsprogstolk
    Der er fire grupper af døve med andre problemstilinger, hvor anvendelsen af døve tegnsprogstolke betyder en bedre kommunikation med den pågældende borger.
    Døve tegnsprogstolke kan anvendes i de tilfælde, hvor en døv tegnsprogstolk er afgørende nødvendig for, at kommunikationen med den pågældende tegnsprogsbruger overhovedet er mulig.

    A) Ældre døve
    Dansk tegnsprog har som sådan ikke de store geografiske dialektforskelle. Men der er store sproglige forskelle generationerne i mellem. På tolkeuddannelsen lærer man ikke meget om ældre døves særlige tegnsprog, kommunikationsstrategier og baggrund. Det betyder, at mange hørende tolke vil have svært ved at tolke til denne gruppe.
    Desuden har mange ældre døve aldrig brugt tolk. Ældre døve har typisk få eller ingen danske mundbevægelser, hvilket gør det svært for en tolk med dansk talesprog som modersmål at aflæse nogle ældre døve. 

    Generationsforskellen bidrager også til, at mange ældre døve ikke tør afbryde almindelige hørende tegnsprogstolke og bede om afklaring. Identifikationen af døv-døv/sameness kan her være en fordel. 
    Tolkning til denne gruppe kræver bla. viden om ældre døves tegnsprog, MHS, døves historie og døves kultur.

    B) Døvblinde
    Der findes mange forskellige typer døvblinde - og derfor er deres behov meget varierende. En døv tolk, hvis force er tegnsprog og døves kultur, kan hurtigere tilpasse sig til forskellige døvblindes behov. 

    I mange situationer hvor døvblinde deltager, er der ingen hørende til stede, så al kommunikation foregår på tegnsprog eller taktilt tegnsprog. Specielt disse tolkninger løser døve tolke bedre end hørende, da de har større viden om tegnsprog og kommunikationsregler på tegnsprog. 

    Nogle situationer, hvor der er få hørende eller døveblinde talebrugere til sted, vil kunne løses med en hørende centraltolk, som døve tolke aflæser og tolker til deres døvblinde kunde. På den måde kan afstanden mellem hørende/døve og døvblinde blive formindsket, og den døvblinde vil få en tolkning på modersmålsniveau.

    C) Døv +
    Denne gruppe dækker døve med fysiske og/eller mentale/psykiske tillægshandicap, men også døve, der ikke som sådan har en diagnose, men som af forskellige årsager er ressourcesvage eller ikke er danskstærke. 

    Mange døve med fysiske og/eller mentale og psykiske handicap har et tegnsprog, der bærer præg af deres diagnose. Det kan fx være, at deres udførelse af tegnene bærer præg af et fysisk handicap, der påvirker deres bevægemønster, eller at de er meget indforståede, når de tegner, så det er svært for en ikke-modersmålsbruger af tegnsprog at forstå dem. 

    D) Etniske døve og flygtninge
    Denne gruppe dækker døve indvandrere og døve med anden etnisk baggrund. 

    Nogle fra denne gruppe har aldrig gået i skole, når de kommer til Danmark, andre er vokset op i en hørende familie og har ikke lært tegnsprog, inden de flyttede hertil. Andre igen har måske boet i Danmark i mange år og lært sig tegnsprog, men mangler viden om dansk og danske begreber, der gør det svært for hørende tolke at magte opgaven. 

    Igen kan døv-døv eller sameness identifikation fordrer tryghed i en ellers utryg situation.

    Tolkning til denne gruppe kan kræve en konsekutiv tolkning med mange visuelle elementer og evt. brug af rekvisitter. 

    Døve flygtninge/indvandrere skal på lige fod med hørende gennemgå danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold. Disse kurser skal af kommunen tilrettes, så der som kursus i dansk desuden bliver tilbudt et kursus i dansk tegnsprog.

    Såfremt en døv med anden etnisk baggrund end dansk efter længere tids ophold i Danmark stadig ikke mestrer dansk tegnsprog, bør den stedlige kommune kontaktes herom, så den døve kan blive tilbudt kursus i dansk tegnsprog.

    E) Konference feeder (sprog)/Internationale møder
    Hvis en døv oplægsholder skal tolkes (eksempelvis en oplægsholder med udenlandsk tegnsprog), kræver det, at den døve tegnsprogstolk behersker oplægsholderens tegnsprog og kan tolke det videre til plenumtolken, der står på ’scenen’ og tolker til publikum. Der vil ved internationale oplæg ofte vil være simultantolkning med højt tempo og højt fagligt indhold. 

    De døve tilhørere behøver ikke være fra en af målgrupperne for at drage nytte af en døv tegnsprogstolk i disse situationer.

    Hvorledes foregår tolkningen?
    I en kommunikation mellem en døv tegnsprogsbruger med behov for døv tegnsprogstolk og en hørende, foregår tolkningen ved, at den hørendes tale oversættes til tegnsprog af en hørende tegnsprogstolk, der løbende oversættes af den døve tolk til et tegnsprog, den døve forstår.

    Den hørende tegnsprogstolks rolle kaldes en feeder; hun ”fodrer” den døve tegnsprogstolk med det, den hørende siger og oversætter ligeledes tegn fra den døve tegnsprogstolk til den hørende, hvor rollerne således er byttet om, og den døve tegnsprogstolk er feeder til den hørende tolk.

    De to tolke indgår således i et meget tæt samarbejde. Arbejdet som feeder til en døv tegnsprogstolk er en disciplin der kræver øvelse og nogle bestemte teknikker, der skal læres. Der er i projektet afholdt særlige kurser for hørende tolke med det formål, at få trænet så mange som muligt i dette samarbejde med døve tegnsprogstolke, men et egentligt efteruddannelsesforløb savnes.

    I konferencesituationer vil en døv oplægsholder blive oversat af den døve tegnsprogstolk, der tegner til den hørende tolk, som videregiver til de hørende tilhørere. Hvis tilhørerne udelukkende er døve, er fremgangsmåden den samme, men her kan den hørende tegnsprogstolk erstattes af en døv tegnsprogstolk.

    Den døve tegnsprogstolk medbringer selv sin egen feeder til tolkningen. Denne finansieres af den døves jobcenter, som personlig assistance efter arbejdsmarkedslovgivningen.
  • Kvalitetstilsyn med tolkning

    Tolkemyndigheden udfører hvert år en række tilsyn med konkrete tolkninger.

    Formålet er at kontrollere, at tolkningerne har den kvalitet, som vi har beskrevet i udbudsmaterialet.

    Inden tilsynet får bruger og tolkeleverandør besked om, at Tolkemyndigheden vil overvære tolkningen. Tilsynene foretages altid af fagpersonale fra Professionshøjskolen UCC, 

    Materialer omkring kvalitetstilsyn:

  • Her kan du finde oplysninger om de leverandører vi anvender i indeværende udbudsperiode.
    Leverandørliste 2018-19 med kontaktoplysninger opdelt efter regioner finder du her.
    Prioriteret leverandørliste, tegnsprog og skrivetolkning


    Fjerntolkeleverandør er Småtegn Aps, Skypenavn: TegnKom1
    Åbningstider fjerntolk:
    Mandag - torsdag kl. 8:00 - 20:00
    Fredag kl. 8:00 - 18:00

 

 

 


 

 

 

Viden

  • Den Nationale Tolkemyndighed (DNTM) er Danmarks mindste myndighed.
    Vi er en del af Socialstyrelsen.

    Vi bevilger tolkning til hørehandicappede til sociale aktiviteter.

    Skal du have tolk til en uddannelse (Specielpædagogisk Støtte), skal du kontakte dit uddannelsessted.  I jobcentret, i kommunen og på hospitalet, skal de sørge for tolk til dig.

    Kontakt os, hvis du er i tvivl om, hvem der skal sørge for din tolk. Så hjælper vi dig.

    Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
    Tlf. 7463 3686
    sms 2591 8888
    fax 7469 3686
    Adresse: Edisonsvej 1, st., 5000 Odense C

    Fakturaer sendes til:
    Socialstyrelsen
    Edisonsvej 1
    5000 Odense C
    CVR 26144698
    Fakturaer vedr. tolkning sendes til EAN 5798 000 354 784, i "Ref" feltet skal der stå: "FL15.13.25.10/ 1490-0002/BOKR"
    Fakturaer vedr. øvrige udgifter sendes til EAN  5798 000 354 838, i "Ref" feltet skal der stå:"97061/BOKR"

    Vi er 3 medarbejdere i Den Nationale Tolkemyndighed:

    Bo
    Chef for Tolkemyndigheden: Bo Kragelund. Mobil: 5363 3686. Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.

    Anne
    Fuldmægtig Anne Bjørn. Tlf 7463 3686. Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
     
    Nadia
    Sagsbehandler Nadia Ecklon. Tlf 7463 3686. Mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.
  • Herunder findes den lovgivning Tolkemyndigheden arbejder efter. Klik på linket for at åbne i et nyt vindue.

    Andre regler:
  • Tolkemyndigheden behandler kun ansøgninger om tolk til sociale aktiviteter.

    Disse aktiviteter er bestemt af loven og de tilhørende bekendtgørelser.

    I notatet om sektoransvar herunder vil vil prøve at give dig et overblik over, hvor du skal henvende dig, når du har behov for tolk til andre aktiviteter end sociale, fx i kommunen, på hospitalet, hos politiet osv.


    Download notat
    skrivemand


  • Tolkeleverandørerne må p.t. anvende følgende tolke til tegnsprogstolkeopgaver:
    • Fra omkring 1980 fik fungerende tolke uden formelle kvalifikationer mulighed for at blive "brevduer" med kortere kurser og afsluttende prøver.
      De LF tolke, der ikke senere har gennemgået den 2-årige uddannelse eller KC-opkvalificeringskurset må tolke, såfremt de har fungeret som professionel tolk siden dengang og kan dokumentere 500 timers udført tolkning over de sidste 2 år.
    • "Brevduer", der fortsatte med at blive uddannet samtidig med, at den 2-årige tolkeuddannelse blev etableret. Brevduerne gik op til de samme prøver, som uddannelsen kom til at indeholde og har således eksamen fra handelshøjskolen.
    • Den toårige forsøgstolkeuddannelse blev udviklet og startet af KC/Handelshøjskolen efter bemyndigelse fra UVM i 1986. Egen bekendtgørelse. 
    • Den 3½ årige tolkeuddannelse, der begyndte i 1985. Bekendtgørelse 683 af 27/08/1997. 
    • Bacheloruddannelsen, tolkene vil endvidere være eksaminerede skrivetolke samt have gennemført kursus i fjerntolkning. Egen bekendtgørelse.

    Tolkeleverandørerne må p.t. anvende følgende tolke til skrivetolkeopgaver:

    • Skrivetolke, som har gennemgået den 1-årige MHS- og skrivetolkeuddannelse, der var godkendt af Undervisningsministeriet.
    • Tolkeuddannede tegnsprogs- og skrivetolke fra 2013 og senere.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der har gennemført UCC´s opkvalificeringskursus for ikke-uddannede skrivetolke, og som var aktive i erhvervet før 31. december 2014.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der var aktive i erhvervet før 31. december 2014, og som har været tolk minimum 100 timer årligt i 2012, 2013 og 2014 samt i de seneste tre år.
    • Ikke-uddannede skrivetolke, der har tolket i minimum 100 timer årligt de seneste tre år, og som har gennemført og bestået minimum tre kurser ved Københavns Professionshøjskole eller tilsvarende uddannelsesinstitution. De konkrete kurser er følgende:
    1. Tolkemodul 1 (gennemføres generelt forårssemestre) https://ucc.dk/sites/default/files/tolkemodul_1_2017-18.pdf. Modulet er på 5 ECTS og gennemføres over en forholdsvis kort tidsperiode, indeholder som godkendelseselement bl.a. en skrivetest på blindskrift 250 anslag.
    2. Professionsmodul 3 (gennemføres efterårssemestre) https://ucc.dk/sites/default/files/professionsmodul_3_2017-18.pdf. Modulet er på 10 ECTS point.
    3. Kompetencemålsprøven i skrivetolkning (Afvikles generelt i december måned) https://ucc.dk/sites/default/files/studieordning_pb-tot_justeret_juni_2017_aargang_2016_og_senere.pdf se pkt 8.9.4)

    Tolkeleverandørerne må p.t. anvende døve tegnsprogstolke under følgende forudsætninger:

    Døve tegnsprogstolke er døve med en særlig uddannelsesmæssig baggrund, som kan varetage tolkning til døve, der har særlige sproglige eller kommunikative behov, og som derfor har behov for den helt særlige støtte i kommunikationen, en døv tegnsprogstolk kan yde.
    Døve tegnsprogstolke er inden for tegnsprogstolkeverdenen eksperter i dansk tegnsprog, da de har livslang erfaring i anvendelse af dansk tegnsprog som modersmål. Derfor har de særligt gode forudsætninger for at aflæse døve med vanskeligt aflæseligt tegnsprog og tolke til brugere, som har vanskeligt ved at aflæse andres tegnsprog.

    Vanskelighederne kan eksempelvis skyldes, at den døve har andre handicap end døvhed, eller at personen måske er udlænding og ikke mestrer på tilstrækkeligt højt niveau til at kunne anvende en hørende tegnsprogstolk.

    Døve tegnsprogstolke har typisk kendskab til en bred vifte af andre tegnsprog, mest udbredt er ASL, der er det amerikanske tegnsprog (American Sign Language) og Internationale Tegn.

    Sådan som tegnsprogstolkeuddannelsen er opbygget i Danmark i dag, er det ikke muligt for døve at gennemføre den og blive eksamineret af UCC. I et projekt støttet af Socialministeriet har DDL i stedet gennemført en række kursusmoduler, hvor teori og praksis om tolkning for døve af døve er gennemgået samtidig med en række øvelsesmoduler og praktiske opgaver. I kursusmodulerne har man skelet til det pensum, der gennemgås for hørende tegnsprogstolke på UCC, men som nævnt ikke med eksamination af UCC.

    Resultatet er, at 12 døve har gennemført forløbet. På baggrund af kursusgennemførelsen kan disse 12 kursister anvendes som døve tegnsprogstolke, da det vurderes, at niveauet for tolkningerne er på et sådant højt niveau, at Tolkemyndigheden selv vil gøre brug af disse tolke til særlige tolkesituationer.

    Hvem er målgruppe for at benytte døv tegnsprogstolk
    Der er fire grupper af døve med andre problemstilinger, hvor anvendelsen af døve tegnsprogstolke betyder en bedre kommunikation med den pågældende borger.
    Døve tegnsprogstolke kan anvendes i de tilfælde, hvor en døv tegnsprogstolk er afgørende nødvendig for, at kommunikationen med den pågældende tegnsprogsbruger overhovedet er mulig.

    A) Ældre døve
    Dansk tegnsprog har som sådan ikke de store geografiske dialektforskelle. Men der er store sproglige forskelle generationerne i mellem. På tolkeuddannelsen lærer man ikke meget om ældre døves særlige tegnsprog, kommunikationsstrategier og baggrund. Det betyder, at mange hørende tolke vil have svært ved at tolke til denne gruppe.
    Desuden har mange ældre døve aldrig brugt tolk. Ældre døve har typisk få eller ingen danske mundbevægelser, hvilket gør det svært for en tolk med dansk talesprog som modersmål at aflæse nogle ældre døve. 

    Generationsforskellen bidrager også til, at mange ældre døve ikke tør afbryde almindelige hørende tegnsprogstolke og bede om afklaring. Identifikationen af døv-døv/sameness kan her være en fordel. 
    Tolkning til denne gruppe kræver bla. viden om ældre døves tegnsprog, MHS, døves historie og døves kultur.

    B) Døvblinde
    Der findes mange forskellige typer døvblinde - og derfor er deres behov meget varierende. En døv tolk, hvis force er tegnsprog og døves kultur, kan hurtigere tilpasse sig til forskellige døvblindes behov. 

    I mange situationer hvor døvblinde deltager, er der ingen hørende til stede, så al kommunikation foregår på tegnsprog eller taktilt tegnsprog. Specielt disse tolkninger løser døve tolke bedre end hørende, da de har større viden om tegnsprog og kommunikationsregler på tegnsprog. 

    Nogle situationer, hvor der er få hørende eller døveblinde talebrugere til sted, vil kunne løses med en hørende centraltolk, som døve tolke aflæser og tolker til deres døvblinde kunde. På den måde kan afstanden mellem hørende/døve og døvblinde blive formindsket, og den døvblinde vil få en tolkning på modersmålsniveau.

    C) Døv +
    Denne gruppe dækker døve med fysiske og/eller mentale/psykiske tillægshandicap, men også døve, der ikke som sådan har en diagnose, men som af forskellige årsager er ressourcesvage eller ikke er danskstærke. 

    Mange døve med fysiske og/eller mentale og psykiske handicap har et tegnsprog, der bærer præg af deres diagnose. Det kan fx være, at deres udførelse af tegnene bærer præg af et fysisk handicap, der påvirker deres bevægemønster, eller at de er meget indforståede, når de tegner, så det er svært for en ikke-modersmålsbruger af tegnsprog at forstå dem. 

    D) Etniske døve og flygtninge
    Denne gruppe dækker døve indvandrere og døve med anden etnisk baggrund. 

    Nogle fra denne gruppe har aldrig gået i skole, når de kommer til Danmark, andre er vokset op i en hørende familie og har ikke lært tegnsprog, inden de flyttede hertil. Andre igen har måske boet i Danmark i mange år og lært sig tegnsprog, men mangler viden om dansk og danske begreber, der gør det svært for hørende tolke at magte opgaven. 

    Igen kan døv-døv eller sameness identifikation fordrer tryghed i en ellers utryg situation.

    Tolkning til denne gruppe kan kræve en konsekutiv tolkning med mange visuelle elementer og evt. brug af rekvisitter. 

    Døve flygtninge/indvandrere skal på lige fod med hørende gennemgå danskuddannelse og kursus i danske samfundsforhold. Disse kurser skal af kommunen tilrettes, så der som kursus i dansk desuden bliver tilbudt et kursus i dansk tegnsprog.

    Såfremt en døv med anden etnisk baggrund end dansk efter længere tids ophold i Danmark stadig ikke mestrer dansk tegnsprog, bør den stedlige kommune kontaktes herom, så den døve kan blive tilbudt kursus i dansk tegnsprog.

    E) Konference feeder (sprog)/Internationale møder
    Hvis en døv oplægsholder skal tolkes (eksempelvis en oplægsholder med udenlandsk tegnsprog), kræver det, at den døve tegnsprogstolk behersker oplægsholderens tegnsprog og kan tolke det videre til plenumtolken, der står på ’scenen’ og tolker til publikum. Der vil ved internationale oplæg ofte vil være simultantolkning med højt tempo og højt fagligt indhold. 

    De døve tilhørere behøver ikke være fra en af målgrupperne for at drage nytte af en døv tegnsprogstolk i disse situationer.

    Hvorledes foregår tolkningen?
    I en kommunikation mellem en døv tegnsprogsbruger med behov for døv tegnsprogstolk og en hørende, foregår tolkningen ved, at den hørendes tale oversættes til tegnsprog af en hørende tegnsprogstolk, der løbende oversættes af den døve tolk til et tegnsprog, den døve forstår.

    Den hørende tegnsprogstolks rolle kaldes en feeder; hun ”fodrer” den døve tegnsprogstolk med det, den hørende siger og oversætter ligeledes tegn fra den døve tegnsprogstolk til den hørende, hvor rollerne således er byttet om, og den døve tegnsprogstolk er feeder til den hørende tolk.

    De to tolke indgår således i et meget tæt samarbejde. Arbejdet som feeder til en døv tegnsprogstolk er en disciplin der kræver øvelse og nogle bestemte teknikker, der skal læres. Der er i projektet afholdt særlige kurser for hørende tolke med det formål, at få trænet så mange som muligt i dette samarbejde med døve tegnsprogstolke, men et egentligt efteruddannelsesforløb savnes.

    I konferencesituationer vil en døv oplægsholder blive oversat af den døve tegnsprogstolk, der tegner til den hørende tolk, som videregiver til de hørende tilhørere. Hvis tilhørerne udelukkende er døve, er fremgangsmåden den samme, men her kan den hørende tegnsprogstolk erstattes af en døv tegnsprogstolk.

    Den døve tegnsprogstolk medbringer selv sin egen feeder til tolkningen. Denne finansieres af den døves jobcenter, som personlig assistance efter arbejdsmarkedslovgivningen.

  • Tolkemyndigheden finder tolkeleverandører ved udbud, jfr. de gældende regler herom.
    De leverandører vi har aftaler med, anvender KUN uddannede tolke.
    Tolkemyndigheden laver tilsyn på udtrukne opgaver, så vi sikrer kvaliteten altid er i orden.

    Klik her for liste over leverandører for 2018-2019
    skrivemand

    Prioriteret liste opdelt efter regioner og zoner kan ses her snarest.


  • Som EU borger har du ret til samme ydelser som et lands egne borgere. Det fremgår af Europa-Kommissionens hjemmeside, se http://ec.europa.eu/social/main.jsp?catId=849&langId=da
    Der er fire grundprincipper, som gælder i alle EU lande  (+ Island, Norge, Lichtenstein og Schweiz) er underlagt).
    Principperne gælder desuden for statsløse og flygtninge, og for statsborgere for lande udenfor EU, såfremt de har lovligt ophold - det kan eksempelvis være folk fra tredjeverdenslande som har visum.

    De fire hovedprincipper:
    1. Du er kun omfattet af lovgivningen i et enkelt land ad gangen, hvilket betyder, at du kun skal betale bidrag i et enkelt land. Det er socialsikringskontorerne, der afgør, hvilket lands love der er gældende for dig. Du kan ikke selv vælge.
    2. Du har de samme rettigheder og forpligtelser som statsborgerne i det land, hvis lovgivning du hører under. Det kaldes princippet om ligebehandling eller ikkeforskelsbehandling.
    3. Når du ansøger om en ydelse, vil der om nødvendigt blive taget højde for dine tidligere forsikringsperioder, og om du har haft arbejde eller bopæl i andre lande.
    4. Hvis du er berettiget til en kontantydelse i et land, kan du som hovedregel også modtage denne ydelse, hvis du bor i et andet land. Det er kendt som princippet om eksport af ydelser.
    Personer der kun har tålt ophold, har ikke lovligt ophold.
    Er man eksempelvis på ferie i Tyskland, har man ret til tysk tegnsprogstolk i samme omfang som tyske statsborgere, og efter samme kriterier (evt. egenbetaling osv).

    Tolk med fra Danmark:
    Hvis du har en bevilling fra et jobcenter, og skal til udlandet i arbejdsmæssig sammenhæng, skal du kontakte dit jobcenter for at høre om betingelserne for at få tolken med til udlandet.

    Hvis du skal deltage i handicappolitisk aktivitet i udlandet eller deltage i internationalt idrætsstævne, kan du søge om tolk efter bekendtgørelse nr. 1630 af 16. december 2016, § 2, nr. 4.
    Ansøgning om tolkning i udlandet skal indholde følgende:
    • Hvilken bruger der skal rejse
    • Officielt program over aktiviteten, med angivelse af, hvilke aktiviteter den hørehandicappede skal deltage i
    • begrundet stillingtagen til antal tolke der er nødvendig, samt et overslag over det samlede antal tolketimer på baggrund heraf. Som udgangspunkt tolkes der ikke i pauser. Der bevilliges kun tolkning til de aktiviteter hvor brugeren faktisk har behov for tolkning
    • Overslag over rejseudgifter til tolken
    • Overslag over evt. opholdsudgifter til tolken
    • Der bevilliges zone 1 prisen. Der tages herved udgangspunkt i den region, hvor rejsen forlader Danmark. Har man ikke rammeaftale i den pågældende region, tages udgangspunkt i den region, hvor brugeren har bopæl
    • Der kan ved behov ansøges om tolkning til check-in
    • Der tolkes som udgangspunkt ikke herefter under flyrejsen, ud over sikkerhedsinstruktionerne
    • Rejsetid honoreres med kr. 320,- pr time. Rejsentiden begynder først ved udrejsen fra Danmark.
    • Tolkens diæter til kost efter SKATs takster herom.
    • Rejse- og afbestillingsforsikringer kan indregnes i ansøgningen
    • Tolkens evt. udgifter til konferencegebyr/adgang til aktiviteten
    • Transport for tolke på aktivitetsstedet skal som udgangspunkt ske med billigst offentlige transport
    • Udgifter til tolkens visum
    • Udgifter til evt. vaccinationer
  • Tolkerådets medlemmer medlemmer udpeges af Tolkemyndigheden efter Tolkelovens §15, og er sammensat således (stedfortræder i parentes):


    Formand: Bo Kragelund, chef for Tolkemyndigheden

    Fra Høreforeningen: Majbritt Garbul Tobberup, formand (Leon Carlsen, næstformand)

    Fra Danske Døves Landsforbund: Lars Knudsen, formand (Per Fruerled, sekretariatschef)

    Fra Foreningen af Danske Døvblinde (FDDB): Birgit Larsen, formand (Bjarne Hvidsten, bestyrelsesmedlem)

    Fra Beskæftigelsesministeriet: Gyda Borregaard Kaptain, STAR (Camilla Behrendt, STAR)

    Fra Finansministeriet: Thomas Thorgaard, fuldmægtig (Asbjørn Fangel-Hansen, fuldmægtig)

    Fra Justitsministeriet: Christian Schougaard, Chefkonsulent (Birthe Lis Madsen, Overassistent)

    Fra Kirkeministeriet: Nikoline Tougaard Ørnsholt, fuldmægtig (Katrine G. Søndergaard, fuldmægtig)

    Fra Kulturministeriet: Annette Kornerup, fuldmægtig (Sofie Louise Munch-Jakobsen, fuldmægtig)

    Fra Undervisningsministeriet: Stina Kjær Madsen, fuldmægtig (vakant)

    Fra Sundheds- og Ældreministeriet: Patrick Kofod Holm, fuldmægtig (Mads Kierkegaard, specialkonsulent)

    Fra Børne- og Socialministeriet: Helle Fich Pedersen, Specialkonsulent (Vinoth Paramasmy, fuldmægtig)

    Tolkemyndighedens årlige redegørelser til ministeriet kan du hente her:

    Redegørelse 2010
    Redegørelse 2011
    Redegørelse 2012
    Redegørelse 2013
    Redegørelse 2014
    Redegørelse 2015
    Redegørelse 2016
    Redegørelse 2017
  • Tolkemyndigheden har udgivet en række foldere, der beskriver nogle af de områder, vi og andre sektorer bevilger tolkning til.

    Klik på titlerne herunder for at hente folderen som pdf fil.
     
    Den Nationale Tolkemyndighed
    Tolk til private begivenheder
    Tolk til mindesamvær ved begravelser
    Tolk til private sundhedstilbud
    Tolk i udlandet
    Tolk til fritidsaktiviteter
    Når du ansætter en døv medarbejder
    Tolk til ledsagelse
    Tolk til hørehandicappede forældre
    Tolk til pludseligt opståede forhold
    Tolk til RUS-ture og sociale arrangementer
    Tolk til læge og speciallæge
    Tolk i Jobcentret, ved A-kasse og fagforening
    Tolk i kommuner, regioner og hos statslige myndigheder
  • På aktivitetslisten kan du finde de mulige aktiviteter der kan vælges i Tolkeportalen. Er du i tvivl, så kontakt os, eller skriv det i feltet for kommentarer til DNTM.

    Hent aktivitetsliste her: Aktivitetsliste

 

 

 


   

 

 

Kontakt

  • Telefontid:
    Mandag: 8:00 - 14:00
    Tirsdag:  8:00 - 14:00
    Onsdag: Ingen telefontid
    Torsdag: 8:00 - 14:00
    Fredag:   8:00 - 12:00







    .
  • adresseslide8
  • adresseslide5

Print Email